Mange undersøgelser viser, at folk er mere modtagelige over for visuelle billeder, end de er over for tekst. Hvorfor? Det er simpelthen nemmere at huske et billede, end det er at huske en lang sætning. Tænk bare på, dengang logospil var det helt store. Man fandt ud af, at man kunne huske overraskende mange logoer – og sætte dem i forbindelse med deres firma.
Er du stadig ikke helt overbevist om vigtigheden af et logo (selv for små firmaer)? Så læs med her, hvor vi har samlet 5 (meget) overbevisende grunde til, hvorfor et veldesignet logo er vigtigt.
Et logo er en helt uundværlig måde, hvorpå du kan markere dit territorie. Lidt ligesom naboens hankat – men et logo er en lidt mere elegant måde at gøre det på. Med et logo kan du nemlig kommunikere ejerskab og lade potentielle kunder vide, hvem du er, hvilken type produkter du sælger, og hvad netop din virksomhed står for.
Tænk bare på Rolling Stones og deres ikoniske logo, der i et ellers simpelt design formår at vise den vrængede identitet, som bandet står for. Det identificerer gruppen (qua Mick Jaggers kæmpe mund) – og samtidig rummer logoet al det provokerende, sexede og flabede, som gruppen står for. I dag er logoet synonymt med gruppen, og det samme bør være dit mål.
Du kan mere eller mindre proppe dit logo på alt. Modsat et slogan eller en sætning er der ikke rigtig nogle forhindringer, der gør, at du ikke kan bruge det. Du kan bruge det i markedsføring, indpakning, på produkter, sociale medier, hjemmesider, reklamer – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Og et godt designet og genkendeligt logo behøver jo heller ikke at være særlig stort for at være effektivt.
Er drømmen ikke, at en kunde eller en potentiel kunde kan genkende netop dit logo? Undersøgelser har endda vist, at der udløses endorfiner i hjernen, når vi ser eller hører noget, vi har hørt før – og med et genkendeligt logo har du mulighed for at skabe en indirekte bevidsthed om din virksomhed hos forbrugeren.
Hvis en potentiel kunde kan genkende dit logo, betyder det, at du er et skridt nærmere succes.
Og når så genkendelsesværdien kombineres med afspejling af din virksomheds identitet, ja, så går det hele altså op i en højere enhed.
Tænk bare på Skypes logo, der er lidt ligesom et godt pophit – umiddelbart og catchy. I logoet er tydelige henvisninger til internettet i form af “skyen” og farvevalg. Det viser tydeligt identitet, og det lille simple design har trods alt en særegenhed, der gør, at det er let at genkende. Det er en af hemmelighederne bag Skypes succes – måske det også bliver din?
For det første: Folk drages af spændende designs og farver. Og derfor skal dit design selvfølgelig også have en dragende effekt, der kan skabe interesse. Det giver potentielle kunder lyst til at se nærmere på dig og det, du sælger – og forhåbentligt får det dem også til at gå skridtet videre. Samtidig er et godt logo grobund for at skabe loyalitet. Fordi du markerer dig som en autoritet, en professionel, der ved, hvad du laver – og så føler man sig bare mere tryg som kunde hos dig. Og fordi det, du står for, tydeligt kommer til udtryk i dit logo, vil der være en større tendens til at vende tilbage.
Og så er der det med brandloyalitet. Du kender det sikkert. Forargelsen, når dit favoritbrand pludselig skrifter logo. Tænk bare på, hvis McDonalds havde gjort det.
At skifte logo betyder, at dine kunder nu skal kigge efter noget andet, og der vil unægteligt ryge nogle kunder i svinget, hvis du har en stor virksomhed. Så sørg for at få det lavet ordentligt første gang. Små justeringer og ændringer betyder ikke det store, men underkend ikke værdien af et familiært og genkendeligt logo.
Er du overbevist nu? Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig.
Whodesign Anders Søderberg ApS
CVR.Nr.: 40 18 95 64
Strandvejen 9, 1. sal,
9000 Aalborg
Copyright 2023 © Whodesign Anders Søderberg ApS – Alle rettigheder forbeholdes