Er din hjemmeside mobilvenlig? Her får du 5 idéer til designs

Indholdsfortegnelse

Ja – lad os bare være ærlige fra starten, så vi slipper for at gå rundt om den varme grød: Hvis ikke din hjemmeside er mobilvenlig, så er du lysår bagud.

I dag tilgår rigtig mange hjemmesider generelt – også din hjemmeside – fra andre platforme end deres computer. Derfor er det alfa og omega, at din hjemmeside er både mobil- og tabletvenlig. Og at du har nogle fede designs, der giver den besøgende værdi, samt noget spændende at kigge på.

Er du i tvivl om, om din hjemmeside er mobilvenlig? Så start lige med at køre en test på Googles værktøj.

Er svaret nej? Så læs med her, hvor vi giver dig 5 tips og idéer til en mere mobilvenlig hjemmeside.

Er svaret ja? Så læs med alligevel. Vi vil vove at påstå, at du kan lære noget alligevel!

1. Tænk på brugervenlighed og tidsbesparende designs

Når du sidder med telefonen, så skal det gå hurtigt. Du gider ikke at manøvrere rundt i en masse menuer for at finde det, du leder efter.

Og det skal din egen hjemmeside selvfølgelig også imødekomme.

Du bør derfor altid have in mente, at det først og fremmest skal være nemt og hurtigt at finde det, dine besøgende leder efter. Det kan du imødekomme på flere forskellige måder. Hav eksempelvis en simpel drop-down menu.

2. Begræns dig

Less is more – og det er ikke kun i kvindemode, at det gør sig gældende. Det gør sig også gældende på din hjemmeside i mobilversion.

Du skal nemlig lige huske på, at en skærm på en mobil er mindre end på en computer. Så selvom indholdet måske ikke synes af meget på din computer, er det en helt anden sag på mobilen. En besøgende har hverken overskud til at læse eller scrolle forfærdeligt meget på en mobil, så information skal være lettilgængelig, og det skal være hurtigt at skimme billeder og overskrifter.

Så overvej lige, om ikke det er relevant for dig at tynde lidt ud på den mobile visning. Du kan eksempelvis skjule bestemte sider eller enkelte moduler, som er overflødige for mobile brugere.

3. Er dine produkter nemt tilgængelige?

Det skal være til at se, hvad det er, du sælger. Uanset om det er en service eller produkter, så er det jo hovedformålet med din side. På en computer er det helt fint, at der er plads til nyheder, blogs, events, generel information og så videre. Men fra mobilen bliver det bare en række benspænd for at komme til det egentlige guld: Dine produkter/ydelser.

Så gå i stedet efter tommelfingerreglen: Vis først, hvad det drejer sig om – og placer så information og detaljer efterfølgende.

4. Hurtigere og vildere

Klip en hæl og skær en tå – det handler om, at fjerne alt det “overflødige”. For på mobilen skal det gå hurtigt, og det betyder, at du skal fjerne alt det data-tunge indhold fra din hjemmeside. På den måde loader din hjemmeside hurtigere, og det hiver gladere besøgende.

Så styr væk fra store billedfiler (komprimer dem i stedet), lange videoer eller tung grafik – på mobilversionen i hvert fald. Det kan du sagtens have på din desktopversion.

5. Lav dit content mobilvenligt

Når du skal skrive tekster til din hjemmeside, bør du altid have in mente, at de også skal kunne fungere på mobilversionen. Så lav dit indhold, så det kan fungere begge steder.

Det gør du ved at:

  • tænke i kortere tekster
  • lave mange små afsnit
  • bruge underoverskrifter
  • Lave punktopstillinger

 

Har du en god idé, som du gerne vil have ført ud i livet? Eller mange du netop den gode idé? Så lad os hjælpe dig med at komme derhen!